onsdag den 29. august 2012

Fødselsdagskort

1000 Tak for de søde kommentar på mit sidste indlæg.

Jeg har lavet et fødselsdagskort.
Papiret er fra Prima og hedder Rondelle, det er en 6x6 med 48 ark.
Blomsten er en memory box lavet i alm, sort karton.
Bannerne og stempel er et nyt sæt jeg har købt fra Sizzix, det er jeg ret vild med, der var 11 stempler og 6 dies, jeg syntes bare det var så fint at jeg måtte eje det ;-) sådan har jeg det jo en gang i mellem, måske kender I det ;-)
Det hele er købt hos Hobby Boden www.hobbyboden.dk
Ret enkelt.












søndag den 26. august 2012

Herre kort

Mange tak for de flotte og søde kommentar jeg har fået på mit sidste indlæg, dem er jeg meget taknemlig for.

Dette er så mit første kort med mine Promarkers, jeg har kun 6 stk. så det sætter lidt grænser for hvad jeg kan male, dette stempel har jeg købt hos Hobby Boden og er en ny serie Gitte har fået som hedder Golden Oldies, de er super fede, dem kan jeg godt lide.

Papiret jeg har brug, er bare noget hvid stempel papir som jeg så har stemplet noget mønster på og så lagt en sort baggrund, tekst stemplet er også fra Hobby Boden, det er købt sammen med en sommerfugl fra Woodware som også er en ny varer Gitte har fået.

Det er jo ikke den store kunst, men på dette kort går jeg også mere efter at lærer at farve stemplet med mine Promarker.


torsdag den 23. august 2012

1000 tak for jeres søde kommentar på mit sidste indlæg.

Dette kort har jeg liflet, men jeg må tilstå, jeg ikke kan huske fra hvem, men jeg fandt det på en blog og syntes det var sødt, derfor ville jeg også selv prøve, her er det så.
Jeg er ikke den store fotograf, jeg er en af dem der aldrig har hovederne med på et billede eller har sat en finger ind foran, på dette her har jeg ikke fået hele kortet med, men jeg håber det går.


mandag den 20. august 2012

CAS Kort

1000 Tak for jeres kommentar på mit sidste indlæg, det er rigtig sødt af jer.

Jeg har lavet et CAS kort, er det sådan det hedder? altså et simpel kort, faktisk syntes jeg ikke det var så simpel, da jeg måtte lave det om tre gange, jeg har rykket et stykke papir midt over og lagt det på hver side med nogle cm. imellem og så ellers gået i gang med Distress ink, problemet var bare at det blev ved med at løbe under papiret, men til sidst lykkes det og jeg syntes selv det er blevet o.k

Det kan måske være lidt svært at se, for jeg havde glemt af tage et billede og først da jeg havde pakket det i posen kom jeg i tanke om det, men jeg håber det kan ses lidt.

Blomster er fra Memory Box og sommerfuglen er fra Marianne Design, se små perler er Enamel accents, det har jeg aldrig prøvet før, det købte jeg hos Hobby Boden og har nu fundet ud af at man skal lave en masse små perler med det og meget nemt.



lørdag den 11. august 2012

Gine kort

1000 tak for de søde kommentar på mit sidste indlæg.

Ginen er jeg blevet ret vild med, derfor har jeg lavet nogle kort med den, igen har jeg sværtet med Distress Ink og trykket med stempel på kanterne, de har også fået en gang Stickles. Papiret er Maja Design, Vintage summer basics.

I dag har jeg være hos Hobby Boden og købe mine første Promarker, jeg købte et sæt med 6 stk. og et stempel, det var nogle nye stempler Gitte havde fået hjem, de er rigtig sjove, den jeg har købt hedder Golden Oldies, men der er flere slags, men den passer perfekt til et fødselsdags kort jeg skal give min far når han bliver 73 i næste mdr.
Nu skal jeg til at lære at farve, jeg er sikker på det er svært, men når i andre har lavet kort med Promarker ser det bare så godt ud.










fredag den 10. august 2012

Tag/Gine

1000 tak for de søde kommentar på mit sidste indlæg

For noget tid siden købte jeg et stempel sæt fra Marianne Design og den anden dag købte jeg så et nyt og de to sæt er rigtig gode sammen, det ene sæt er med ginen og det andet med symaskinen og med dem har jeg prøvet at lave et tag.

Papiret er fra Pion Design, som jeg har farvet i kanterne med Distress ink og stemplet noget kantmønster.
Ginen har jeg trykket og klippet ud to gange, sådan jeg kunne give hende kjole i en ande farve.
Den store spole/sytråds rulle er hjemmelavet, ikke den store opfindsomhed, men den passer fint der syntes jeg.

Jeg havde lidt en udfordring med nålen, for den stikker faktisk, hvad gør I, klipper I spidsen af? lige her er den gemt under blonde blomsterne.

Alt er købt hos Hobby boden www.hobbyboden.dk

Rigtig god weekend til jer alle





tirsdag den 7. august 2012

Award

Jeg har været så heldig at modtage en award fra Annette.

Mange tak for den, det varmer rigtig meget når man er nybegynder og ikke ved ret meget om hobbyen, men skal prøve sig frem både på blog og med at lave kort.

Undskyld det tog lidt tid, men jeg har haft ferie, så det er ikke blevet til så meget.

Der er flg. regler for at modtage denne award: 

- Vælg 5 andre blogs og husk at linke til dem i dit award indlæg.
- Læg en besked på deres blog for at fortælle du har givet dem en award.
- Tak sendes til den, som har givet dig denne award.
- Fortæl 5 ting om dig selv, som ingen eller få ved. 

Jeg har valgt at give flg. en award



http://lp-scrapperier.blogspot.dk/  Louise fordi du laver så flotte kort og er så god til at lave farver med Distress Ink som er helt fantastiske.

http://hobbyboden.blogspot.dk/ Gitte fordi du er helt fantastisk til at hjælpe alle vi andre og gør en kæmpe indsats for at alle kan nyde denne super dejlige hobby og så kan du jo selv alt og er dygtig til det du laver.

http://fasterskorthus.blogspot.dk/ Fasterskorthus fordi du laver nogle super flotte og elegante kort og har rigtig mange ideer.

http://gittescrap.blogspot.dk/ Gitte fordi du laver så mange flotte spændende ting og er rigtig god til at kredse om detaljen.

http://krebsens-korthus.blogspot.dk/ Krebsen Fordi du laver nogle super flotte ting og er enorm god til at hjælpe og give videre af din viden.

Faktisk skulle i alle sammen have en Award for det i laver, men rigtig mange siger nej tak til Award og nogen har en i forvejen, men I er super dygtig alle sammen, jeg er meget imponeret af jer.

Fem ting om mig, som ingen ved er nok for svært, men her er fem ting om mig:

1. Jeg elsker at købe ind i Hobby Boden, jeg kan næsten ikke få nok.
2. Jeg elsker at sejle
3. Jeg hader havearbejde
4. Jeg elsker et glas rødvin
5. jeg hader at stå i kø

Det var så det, jeg syntes det var rigtig sjovt at prøve, men har nu valgt at sætte en nej tak til Award på min blog, for nu er jeg jo så heldig at have en, super dejligt.